For de fleste danskere er stenalderkost nok uløseligt forbundet til kendiskokken Thomas Rode, som har benyttet mangen en lejlighed til at fortælle om stenalderkostens fortræffeligheder, og skrevet flere bøger om emnet.
Stenalderkosten i sin oprindelige form “the paleolithic diet”, ofte blot kaldet paleo diet, eller på dansk palæo kost og palæo kur er faktisk udsprunget af en lang række videnskabelige undersøgelser som gjorde kuren populær helt tilbage i 70’erne.
Baggrunden for stenalderkost som slankekur
Det basale princip som ligger bag stenalderkosten er, at vi mennesker genetisk har udviklet os over millioner af år til at leve af de frugter, nødder og grøntsager som vi har kunnet finde i det fri, samt de dyr og fisk vi har kunnet fange. Vores fysiologi er altså indrettet efter at spise en stor mængde kød, og ellers de nødder og frugter vi ville kunen finde i naturen.
Det er først indenfor de sidste 10.000 år, at vi er blevet farmere, og begyndt at dyrke eksempelvis korn, kartofler og ris. Det er også først for nylig at vi er begynde at holde husdyr som har givet os alle de mælkeprodukter vi spiser til daglig.
Tesen er at vores arvemateriale ikke over så (relativt) kort tid har kunnet omstille os til at udnytte den slags føde optimalt, og at en stor del af vores sundhedsmæssige udfordringer stammer fra at vi ikke er skabt til at spise den meget kulhydratrige kost vi får til daglig. Særligt alle former for industrielt prcesserede varer giver os problemer. Ved at gå tilbage til en diæt, som den vi er genetisk skabt til, vil en masse af de livsstilssygdomme som plager os forsvinde.
Teorierne om stenalderkostens overlegenshed er dog ikke uden logiske huller. Eksempelvis er det kun inden for de seneste 7-8.000 år at vi mennesker er begyndt at drikke mælk fra køer og geder. I Europa er det dog gået ganske fint med at få omstillet os til at kunne nedbryde laktose, således at vi i dag generelt ikke har problemer med at indtage selv store mængder mælkeprodukter. Man kan spørge sig selv, hvorfor noget tilsvarende ikek skulle gøre sig gældende med kulhydrater i form af korn, ris og kartofler.
Hvad går en palæo kur med stenalderkost kur ud på?
Du skal spise meget af, eller må gerne spise:
- Kød af enhver art
- Fisk, skaldyr og muslinger
- Mættet fedt er helt OK, men af animalsk fedt foretrækkes vildt, økologisk kød , eller græsfodrede dyr med højere omega-3 indhold
- Friske grøntsager som eksisterede for stenalderfolk, men ikke dyrkede og processerede grøntsager
- Frisk frugt
- Nødder af enhver slags (dog ikke peanuts)
- Frø
- Æg
- Naturlige ikke-raffinerede olier og smør
Du må ikke spise (i større mængder)
- Enhver for for mælkeprodukt
- Korn, brød og ethvert kornprodukt inklusive rug, byg, spelt, hvede, emmer, byg, durrum som alle hører til dyrkede sorter
- Ris inklusive vilde og brune ris
- Pasta
- Kartofler
- Bælgfrugter, herunder ærter, bønner, linser og peanuts
- Raffineret sukker i alle afskygninger, herunder sukkerholdige læskedrikke
- Salt
- Øl, juice, alkohol
Hvilke andre slankekure minder stenalderkosten om?
Den store fokus på kødindtag minder om indholdet af de fleste low carb diæter som eksisterer i massevis. Hvor Stenalderkosten skiller sig ud er i høj grad, at der ikke fokuseres så meget på at fastsætte hvilke typer protein, fedt og kulhydrat der må indtages, men generelt angiver at man kan spise så meget man vil, så længe det er af ikke processerede fødevarer.
Det betyder blandt andet, at frugt er tilladt uden særlige restriktioner på en palæo kur. Det kan dog være værd at huske på at den frugt som var tilgængelig i stenalderen var anderledes end hvad vi kan få i dag. Hvis man vil holde sig til principperne bag stenalderkosten, skal man altså nok være påpasselig med de frugter vi har udviklet til at være ekstremt søde, som eksempelvis ananas, pink lady æbler fra Sydamerika etc. Det var ikke den slags frugt man fik i stenalderen.
Videnskabelige undersøgelser af palæo kost som slankekur
Hvis du vil læse noget af det videnskabelige baggrundsmateriale for stenalderkosten, kan du gå i gang med nedenstående artikler.
http://www.nature.com/ejcn/journal/v63/n8/full/ejcn20094a.html
http://www.nature.com/ejcn/journal/v62/n5/abs/1602790a.html
http://www.foodandnutritionresearch.net/index.php/fnr/article/view/1526
Hvor kan jeg læse mere om stenalderkost
Som med de fleste regelbaserede slankekure, findes der et hav af blogs som skriver om palæo diæt, og finder på en masse kreative opskrifter for at lave retter som minder om dem du kender (traditionel pizza, burger og pasta er off limits på palæo).
Et par eksempler kan ses her:
Der er udgivet massevis af bøger om stenalderkost, men de absolut mest kendte i Danmark er Thomas Rodes.
Stenalderkost for sportsfolk
Stenalderkost – En guide i sund livsstil
Stenalderkøkken
Palæo – Stenalderkost & træning
Stenalderkost – Palæo opskrifter
Jimmy skriver
Hejsa
Rart at se en anden blogger som ikke blot blåstempler stenalderkosten, men stiller spørgsmålstegn ved at vi ikke skulle have udviklet os siden stenalderen.
Men der er ingen tvivl om at folk taber sig, men jeg mener ikke det i sig selv er godt nok til at sige den virker og det er den hellige gral.
Er sikker på det mere er et bevis for at vi fylder ansigtet med alt for megen mad dvs., snask som er nemt men ikke sund, tomme kalorier samtidig med at vi bevæger alt for lidt.
Dermed ikke sagt at mange af opskrifterne ikke er gode, en god meatza lavet på weberen er absolut ikke at fornægte.!
Hvis du har løst til en gæsteblogger, så kan jeg skrive om min egen tur fra 94 kg og en fedtprocent på knap 20, til nu 82,5 og en fedtprocent på omkring de 14%. Ved at droppe hvidt brød, pasta, ris, stivelse, salt ud over det naturlige og ved at fokusere på grønt, rodfrugter, proteiner og kostfibre.
Godslankekur skriver
Vi er helt på samme linje, Jimmy
Der er masser af gode principper i stenalderkost, men de fleste af dem har kuren til fælles med andre populære diæter.
Jeg bliver altid skeptisk når fortalerne begynder at blive for dogmatiske og insisterende på at deres egen kur er det eneste saliggørende, særligt når der begynder at blive opstillet pseudovidenskabelige begrundelser for hvorfor man skal spise på en særlig måde.
Jeg vil meget gerne bringe et gæsteindlæg, hvis du har lyst til at skrive om din egen erfaring med at tabe dig, og særligt hvilke principper du har fulgt. Du få en mail så vi kan aftale nærmere.
Mvh
Kim